lørdag den 12. juli 2014

Tilbage efter pause :-)

Ja, ved et "mindre" uheld kom jeg til at holde pause fra bloggen, så jeg har ikke rigtigt fået opdateret herinde og heller ikke rigtigt på instagram, men jeg satser på at kunne begynde på det igen :-)
 - Men jeg har fået min p-stav ud, og har i onsdags fået stingene ud også og min arm er så småt ved at være færdig med at hele.

Vi har brugt de sidste par dage på at besøge skiftevis mine forældre og svigerforældrene inden de tog på ferie, så nu er det bare at vente på at de kommer hjem. Derudover har vi brugt rigtig mange timer sammen med et vennepar som min kære mand har kendt i en del år, men som vi først lige har fået kontakt til igen - de har to små lækre drenge, så jeg nyder at sidde derover og kan tydeligt mærke hvordan det hiver i mit kære underliv efter at få et helt fodboldhold ;-)

De er 2 super rare mennesker, og de er også ret ivrige efter at vi skal komme igang med at "producere" - men de skulle bare vide hvor hårdt vi knokler herhjemme ;-)

Jeg har dog ikke fået brugt ægløsningsteste endnu, da jeg ikke har haft min mens siden staven er kommet ud - men når den har været der og jeg er kommet mig over skuffelsen over at den nu igen er kommet på besøg, så skal jeg igang!! :D

Jeg håber i nyder sommeren og den lækre varme ♥